mandag den 2. juni 2008

Grill mad

Barbecue marinerede kyllingfileter, grøntsagsspyd, majskolber, bagte kartofler med kryddersmør.


På den ene spyd var der cherry tomater, peberfrugt, rødløg og på det andet var der det samme + champignon


Det hele er på grillen


Så er der serveret


Det hvide på tallerknen er tzaziki - Græsk yoghurt, agurk, hvidløg, salt og peber


Min store pige der elsker majskolber


onsdag den 28. maj 2008

Hjemmelavede forårsruller og dim sum

Hjemmelavede forårsruller og dim sum med stegte nudler, sweet chili sauce og soya

Så turde jeg endelig begive mig ud i at lave forårsruller, og det var slet ikke svært.
Jeg købte dejen frossen i vores Thai butik her i Holbæk - 40 store plader for 25 kr.
Tag forårsrulle dejen ud af fryseren og tø den i ca. 45 min.
gør et viskestykke vådt, vrid det så det ikke er for vådt.
Læg viskestykket på en tallerken og læg dejen ovenpå og pak det godt ind, ellers tører det ud.
Hæld æggehvide i en skål, eller bland mel og vand sammen så det bliver klistret men stadig vandet. (Til at "lime" forårsrullen sammen)
Så lavede jeg 3 forskellige slags fyld.
1.
500 g svinefars (man kan også bruge kylling, okse eller kalkunfars)
½ pk glasnudler (risnudler)
3 fintrevede gulerødder
3 black fungus skæres i tynde strimler (tørret svampe som skal blødes op i vand. Næste gang udelader jeg det, da jeg ikke bryder mig om smagen)
4 fed hakket hvidløg
1 tsk sukker
½ spsk fish sauce
2 spsk soya
Få dråber sesam olie
Frisk kværnet peber
Bland det hele godt sammen


Fyld 1 til dim sum
200 g svinefars
1 finthakket forårsløg
2 fed hvidløg
1 revet gulerod
1 spsk soya
1 tsk fish sauce
1 dråbe sesam olie
en smule hakkede nudler
1 tsk sweet chili sauce
Frisk kværnet peber

Bland det hele sammen

Fyld 2
Ca. 100-150 g rejer (tø dem)
2 fed hvidløg
1 finthakket forårsløg
en smule hakkede nudler
1 spsk sweet chili sauce
Hak rejerne og bland med de øvrige ingredienser
Sådan laves en forårsrulle
Læg en plade foran dig som vist på billedet
Læg en smule fyld på

Rul stramt sammen indtil du når midten



Fold enderne ind over rullen

Dyp din pegefinger i æggehvide eller melklister og fugt kanterne. Rul rullen færdig

Den færdige forårsrulle

Fik ikke taget billede af hvordan jeg laver dim sum.

Men du tager en hel plade og deler den i 4 lige store firkanter.

Læg en lille klat fyld på midten af hver firkant, fugt ca 2 cm fra fyldet.

Saml hjørnerne, sno og tryk dem godt sammen, så de ligner en lille pose.

Hæld olie i en gryde (eller brug frituregryden hvis du har sådan en)

Hvis du bruger en gryde med olie, tjekker du med et stykke brød om olien er klar. Hvis brødet syder er olien klar.

Læg forårsruller i gryden, ikke så mange ad gangen og lad dem blive i til de er blevet flotte brune.

Dim sum lavede jeg i ovnen, for da jeg puttede nogen af dem i frituren sprang bunden ud, ved ikke hvorfor hehe.. Men der blev de også lige så gode.

Ingredienser til stegte nudler med grønt

1 pk nudler (ikke glas/ris nudler)

2 gulerødder i fine strimler

3 hakkede forårsløg (også det grønne)

2 store fed hvidløg

en håndfuld bønnespirer

Soya

Sweet chili sauce

Hæld olie i wokken. Steg alle grøntsagerne undtagen bønnespirerne. Steg i ca. 1½ min. Tilsæt nudler og evt en lille smule vand så det ikke brænder på.

Tilsæt lidt soya og chili sauce, og til slut en håndfuld bønnespirer )de skal kun lige varmes igennem ellers bliver de kedelige)

Det smagte bare SÅ godt

tirsdag den 27. maj 2008

Thai beef broccoli

Thai beef broccoli
500 g flank steak (i tynde strimler)

1 spsk soya

½ spsk fish sauce (lad være med at lugte til den haha - smager ikke som den lugter)

3 spsk østerssovs

1 tsk majsmel (maizena)

1 tsk sesam olie

1 tsk vodka, rom eller hvad du har af spiritus

4 store fed hvidløg (hakkes groft)

Frisk kværnet peber

Bland det hele sammen og mariner det i ca. 3 timer


2 broccoli (skæres i strimler incl. stok se billede)



Sæt wokken på HØJ varme og put olie i.

Tilsæt kødet og steg det i et par minutter

Tilsæt lidt vand så det ikke brænder på

Put broccoli i wokken og steg i ca. 4-5 minutter

Server med jasmin ris

lørdag den 24. maj 2008

Gammeldags kylling

Til aften fik vi gammeldags kylling med sovs, kartofler og agurkesalat.
Ingredienser:
1 kylling 1400 g
1 bundt persille
1 hønsebouillonterning
Rens kyllingen og skyl godt.
Put et helt bundt persille ind i.
Læg kyllingen i en gryde og fyld vand i så det når halvdelen af kyllingen + bouillonterning. Kog i ca. 70 min. Tjek evt. med stegetermometer om kyllingen er færdig.
Sovsen var nem.
Brugte alt væden som kyllingen havde kogt i. Jævnede med mælk og maizena og tilsatte kulør. Smag evt. til med salt.
Smagte dejligt.

onsdag den 21. maj 2008

Pølsehorns pizza

Pølsehorns pizza

Ja hvad gør man når barnet vil ha det ene og mor det andet spise hehe, man laver en pølsehorns pizza :o)
Tænd ovnen på 200 grader og lad den bageplade hvor pizzaen skal bages på, være inde i ovnen så den bliver VARM - Så fungerer den lige som en pizza sten.

Dejen rulles ud, og der kommes sød sennep og ketchup rundt i kanten, ovenpå skal der cocktailpølser hele vejen rundt Dejen foldes over pølserne og trykkes godt sammen

Pres 2 fed hvidløg ud på bunden af pizzaen, hæld tomatsovs over og smør det godt ud.
Når tomatsovsen er kommet på skal resten af ingredienserne hurtigt på, så dejen ikke suger for meget saft, for så bliver bunden ikke sprød.
Revet ost ovenpå tomatsovsen, skinke, løg, champignon, pølser og en smule revet ost ovenpå.

Bag pizzaen ca. 15 min i ovnen


Den færdige pizza Se lige hvor lækker den ser ud, det smagte så godt. Det er den bedste pizza jeg nogensinde har lavet :o)

mandag den 19. maj 2008

Spaghetti og kødsovs

Spaghetti og Kødsovs

Ingredienserne til kødsovsen
Den færdige ret, og det smager bare så godt

Ingredienser:
500 g hakket oksekød
1 hakket løg
½ pk bacon
250 g champignon
1 pk cocktailpølser
1 ds majs
1 ds hakkede tomater med hvidløg
4 fed hvidløg
Ketchup
Krydderier (Jeg brugte lidt bouillon, paprika, pasta pizza krydderi fra Knorr, salt og peber)
Hak løget i tern og svits det i margarine. Tilsæt kød, bacon og pressede hvidløg, og steg til kødet er brunt.
Tilsæt hakkede tomater og lidt ketchup
Tilsæt majs, rensede og skivede champignon og cocktailpølser som er delt på midten.
Tilsæt krydderier og lad det hele simre i ½ time, jo længere jo bedre.
Kog pasta.
Server med revet cheddar ost på toppen

søndag den 18. maj 2008

Armadillo Eggs

Armadillo Eggs, hasselbagte kartofler, bønner i bacon, stegte champignon og hjemmelavet whisky sauce

Ingredienserne til Armadillo Eggs


Snackpeber fyldt med rød chili og cheddar ost

Så er farsen kommet omkring snackpeberne

Og blevet rullet i æg, og raspblanding
Ingredienser til saucen

Den færdige ret og nøj hvor var det lækkert

Se lige hvor lækkert det ser ud

Ingredienser:


Armadillo Eggs:

300 g hk. svinefars
2 røde snackpeber
Revet cheddar ost
1 frisk rød
Krydderier (bare hvad du kan li - jeg brugte paprika, hvidløgssalt, chili og kød og grill krydderi)
Der var nogen fyldte pebre tilbage, efter der var kommet fars på de andre. Dem puttede jeg bacon omkring, det var også rigtig lækkert.
Raspblandingen bestod af:
Æg
lige store dele mel og rasp

Whiskysauce:

1 dl kraft barbeque sauce
2½ dl piskefløde (creme fine kan også bruges)
½ tsk karry
½ tsk paprika
1/4 tsk peber
1 tsk tørret rosmarin
lidt oscars kalvebouillon
1 spsk whisky (kan erstattes af cognac) Jeg brugte 1½ spsk.

Bring barbeque sauce i kog sammen med fløde og bouillon. Opløs de tørre ingredienser i lidt vand og rør det i. Lad det småkoge i 2-5 min og kom så whiskyen i. Smag på saucen og jævn den evt med lidt maizena. Bliver kun bedre hvis du tilsætter lidt stegesky.

På kartoflerne kom jeg:
Olie
Pommesfrites krydderi
Chili
Paprika
Salt
Peber




fredag den 16. maj 2008

Wok med tigerrejer og nudler

Wok med tigerrejer og nudler

Ingredienser:
Marinade:
Black tigerrejer
sweet chili sauce
4 fed knuste hvidløg
olie
salt og peber
Pil rejerne og husk at fjerne tarmen.
Rør alle ingredienserne sammen.
Bland rejerne i marinaden og lad det trække i køleskab i ca. 1 time
1 grøn peber
1 rød peber
3 fed hvidløg
1 bk minimajs
1 rødløg
2 gulerødder
200 g østershatte
østerssovs
soya
nudler
Skær alle grøntsagerne i grove tern.
Sæt en gryde vand i kog og lav nudlerne som det står på pakken.
Hæld til olie i wokken eller en dyb pande og steg rejerne kort tid indtil de har skiftet farve til lyserød.
Tag dem af panden.
Steg gulerødder og løg i et par minutter.
Tilsæt resten af grøntsagerne og knus hvidløgene.
Steg endnu et par minutter.
Tilsæt nudler, østerssovs og soya (ikke for meget) bland det godt sammen.
Tilsæt rejerne og varm det hele godt igennem.
Server med det samme



torsdag den 15. maj 2008

Chimichurri marinerede engelske bøffer på grill


I dag har vi grillet engelske bøffer i chimichurri marinade, bagekartofler, kryddersmør, mozzarella tomater og salat

Ingredienserne til marinaden, der mangler dog citron på billedet :)
Ingredienserne klar til at blive blendet

De engelske bøffer

Bøfferne gemmer sig under marinaden

De undhulede tomater

Fyldet er kommet i tomaterne
Og mozzarella på toppen
Ingredienserne til kryddersmør
Den færdige kryddersmør
Den færdige ret - mums det var rigtig lækkert

Ingredienser:
Marinade:

2 store håndfulde bredbladet persille
5-6 stængler løvstikke
2 tsk. salt
1 tsk. grov peber
2 store fed hvidløg (jeg brugte 3)
1 tsk. hot pepper chili flakes
1,5 dl olie
0,5 dl klar eddike
0,5 dl koldt vand
1 spsk. citronsaft

Det hele blendes og hældes over kødet.
Husk at vende kødet engang imellem.
Kryddersmør:
Smør
½ finthakket rødløg
1 knust fed hvidløg
1 bundt persille
Det hele blandes sammen.
Læg det på et stykke bagepapir og rul det til en pølse og læg det i fryseren, så har du altid klar kryddersmør ;)
Mozzarella tomater:
4 tomater
Det våde fra tomaterne
en lille smule balsamico eddike
½ bundt persille
1 tsk. ketchup
½ tsk. chilisovs
1 knust fed hvidløg
salt
peber
Frisk mozzarella
Udhul tomaterne og put det våde fra tomaterne i en skål, tilsæt de øvrige ingredienser.
Bland det hele sammen og fyld tomaterne.
Skær mozzarella osten i 4 skiver og læg det oven på tomaterne.

Opskrifterne har jeg fundet inde på http://www.weberguru.dk

onsdag den 14. maj 2008

Quesadillas

Quesadillas med salat, guacomole, salsa, hvidløgsdressing og tortillachips



Bland alle ingredienserne i en skål
Skær kylling i små tern og bland det med marinaden.

Læg kylling i en pose og i køleskabet indtil det skal bruges. Gerne 5 timer.

Hæld lidt olie på en pande og steg løg i tern derpå, hæld posens indhold på panden og steg i ca. 15-20 min. Eller til alt væde er væk.
Tør panden af med et stykke køkkenrulle så der stadig er lidt fedtstof tilbage på panden.
Læg en tortilla pandekage på panden og tænd på middelvarme.
Drys revet cheddar ost eller mozzarella ost på pandekagen. Put kylling på, et lag ost og til sidst en pandekage.
Tryk hele tiden med en palet, så quesadillaen kommer til at hænge sammen.
Vend quesadillaen når den nederste har fået farve. Det gøres nemmest ved at lægge en tallerken ovenpå quesadillaen, og vende stegepanden på hovedet. Læg en ny tallerken ovenpå og vend. Tag derefter stegepanden ovenpå tallerkenen og vend igen, så går quesadillaen ikke i stykker.

Den færdige quesadilla

Server med salat
Tortillachips
Guacomole
Salsa
Og hvidløgsdressing

Bland det hele sammen og lad det trække mindst 1 time i køleskab.

Den færdige ret


Ingredienser:

450 g kyllingfilet naturel

Marinade:

1 spsk Beauvais chilimix marinade

1 spsk Beauvais hvidløgsmix marinade

1 spsk Sweet chili sauce

3 -4 spsk olie Olie

½ tsk Thai Karry

1/4 tsk Chiliflager

2 fed hvidløg

Salt og peber

Hvidløgsdressing:

½ l creme fraise

3 små fed hvidløg

Lidt sweet chili sauce

Salt

Peber

½ tsk Sukker

1 spsk Ketchup

1/4 tsk Paprika